Moesgaard-Bukken

Jeg sidder i bilen på vej til jagtherren, det er sindssygt dejligt varmt i vejen og solen skinner smukt. Jeg er i tvivl om jeg har en chance, for at nå at skyde en buk, til “Vikingedagene på Moesgaard Musæum” – eller ikke. Denne smukke varme blæsefulde sommeraften er “sidste chance”. Jeg føler mig taknemmelig over, at få denne chance for at nå at skyde en buk, i et smukt område af Danmark, som jeg så ofte har besøgt i “jagtens tegn”, men som jeg endnu ikke har været heldig at skyde et rådyr på, dog har jeg været beriget, med flere andre slags dyr hos denne fantastiske og gavmilde jagtherre.

Vi lister i tårnet et godt stykke tid inden luk, det er helt varmt og meget stille, tårnet knirker da vi forsøger at indrette os på vore stole. Jeg fniser lidt og siger, at jeg håber fanme ikke at tårnet braser sammen Jeg stiller mig op og betragter reviret, indsnuser duften af sommer i engen, det er et meget smukt landskab med vekslende vegetation. Der går ikke længe (7minutter), så hvisker min jagtherre, at NU går bukken der – jeg ser opsatsen og ørene i toppen af bevoksningen og han går og spiser lystigt, han er sulten. Få minutter før havde jeg prøvet at kalde, men der kom ingen reaktion. Han går ud i sporet, men jeg når ikke at afgive skud imens han har siden til, han går lige imod mig og jeg afventer hvad han så nu vil gøre – Jeg lægger riflen i skulderen og lader et skud gå, da han står perfekt til sideskud. Han går ufortrødent stille videre. Jeg er målløs! Den korte afstand (35 m) har gjort at jeg har skudt under maven på ham, da jeg jo sidder i et højt tårn hævet over jorden – ÅH nej! Jeg sidder og venter et øjeblik, læser hans kropsprog og når lige at tænke at “nu går han nok væk” indtil jeg ser ham komme ud på sporet igen – denne gang tættere på. Jeg sigter atter engang og løsner skuddet på 32 m. Han “ryger lige ned” spjætter en lang stund også er han “videre” jeg har ramt ham igennem den ene lunge, så skuddet sidder lidt højt.

Vi sidder og nyder roen en stund i tårnet – jeg kan næsten ikke fatte, at jeg har skudt en buk til Moesgaard – her den allersidste aften i bukkejagten. Så jubler jeg højlydt! Krammer min jagtherre, så han er ved at bliver halvvejs kvalt, jeg sender en tanke afsted til Guderne, og SÅ er det ellers afsted mod bukken. Jeg filmer da jeg finder ham, fortæller at jeg fik en buk til Moesgaard. Vi brækker bukken og laver en “Brækning af buk-video” godt nok med en lille fejl (tager halsen for sent). Dog havde det ingen betydning, da jeg i forvejen havde skudt luftrøret over, jeg tænker efterfølgende på at jeg håber, at den kan gøre lidt gavn for nyjægere, da jeg selv ville have elsket at have sådan en at støtte mig til, da jeg skød min første buk og stod der med “aben” (brækningen). Jeg skynder mig at kontakte, vores allesammens vildtslagter Tommy i Silkeborg, han er frisk og siger at jeg er velkommen omend det er ved at nærme sig midnat, ved forventet ankomst(ETA). Jeg kører den lange vej til Silkeborg og møder en glad og frejdig sjæl. Vi starter med, at nyde synet af hinanden en stund “in real life” også er der ellers dømt jægerkram! Jeg er så umådeligt heldig, at Tommy giver sig tid, til at vise mig rundt i slagteriet og vi snakker og snakker “jagt” til solen er HELT nede og vi får bukken på frys. Det er SÅ hyggeligt og dejlig en oplevelse at bliver taget SÅ godt imod, på en dejlig sommeraften, en sidste dag i bukkejagten. Jeg smager noget af Tommy’s kød og overvældes af de sindssyge gode smagsindtryk, som beriger mit sind og min krop, ved kød af høj kvalitet. Wauuu SÅ ved man at man er hos en “Rigtig slagter”. Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger Tommy og næste gang køber jeg sgu noget, af det jeg smagte med hjem!

Selve bukken hedder “Moesgaard-bukken” da jeg skal have ham med og undervise “familien Danmark” i hvorledes man håndtere et stykke vildt. Min barndomsveninde’s søn skal være med – han har i lang tid ønsket, at være med til at prøve, at partere et rigtigt dyr og jeg har lovet at lære ham det.

Resten af de mange besøgende på moesgaard, er også velkomne det er jo derfor vi er der, for at vise lidt om jagt og hvorledes et dyr bliver til velsmagende lækkert mad.

Noget HELT andet end den “bur- gris/ko/kylling, som aldrig har set en blå himmel, duftet det dugfriske morgengræs, en solrig forårsmorgen – som vi finder frem i køledisken i Netto.

Jeg gik sent men meget glad i seng d.15 Juli 2022