Quark

Jeg når frem til stigen, træt og lidt fortumlet for jeg har været syg i tre dage nu (feber, ondt i halsen, hovedpine og træthed) – alligevel har jeg været på jagt morgen – middag og aften i tre dage. Resten af tiden har jeg stort set ligget i sengen helt bevidsløs i febersøvn og med ondt alle steder, så er det rart at være i en jagthytte inde midt i skoven, så der ikke er langt til stigen.

Jeg havde taget ferie i uge 20 for virkelig at kunne gå på bukkejagt! Da jeg så har fået pakket og er klar til at køre afsted til jagten, mærker jeg halsen ømme sig, federen komme og hovedpinen indtræffe markant. Neeeej! Tænker jeg ikke lige nu, jeg skal jo endelig på bukke-jagtferie!

Nå – tilbage til den dejligste morgen på bukkejagt:

Jeg har vidst kommet til at smitte min jagtherre (det er mig som laver maden), for han ligger i sin seng og klager sig, et stænk af dårlig samvittihed rammer mit sind, jeg fortæller ham at det er synd for ham). Jeg får klunset på, riflen over skulderen og står klar til at drage afsted. :”Gå du nu ud og skyd den buk – det kan lige passe at han kommer i dag, hvor JEG ligger syg i sengen” siger han og lægger sig om på den anden side, alt imens han siger “Knæk og Bræk” jeg håber at han kommer. Jeg lister i tårnet, det er helt stille og skoven dufter af forår Ummm elsker den duft

Jeg ser “bueharen” komme stilfærdigt hen mod stigen hvor jeg sidder, som så ofte før tænker jeg at det bliver spændende, om den vælger at komme så tæt på mig i jagttiden på haren også! – de har det bare med at forsvinde så snart man må skyde dem.

De sidste dage har jeg set masser af råvildt, knopbukken og storebror med spidser plejer at esse lige nær stigen, den “røde rå” er også ofte forbi, der er “liv” i skoven, men de større bukke holder sig udenfor – ingen større bukke tæt på. Dog så jeg noget jeg aldrig før har set før, en dag da jeg gik tur med hundene og min tro følgesvend kikkerten, så jeg en forsamling af dyr på marken ca.600 m væk, jeg undrede mig over deres adfærd, indenfor en radius af ca.200 m2 gik ikke mindre end 6 bukke i forskellige størrelser og udformninger, det så ud som om at de havde en slags “samling” et møde hvor de aftalte noget, det har nok været for at finde ud af hvem der har de største “nosser” eller mest mod. Da jeg ser dette scenarie igen for mig, aner jeg noget i øjenkrogen, som kommer frem længere henne på stien, som fører mod øst.

Så står han der Quark, fjollet og skør i højt humør og kradser “bukkeskrab” op ad en rod, danser nærmest rundt og fjoller i sin “egen lille verden”. Jeg får riflen i skulderen og fanger ham perfekt med siden til, i godt humør og jeg når lige at tænke at dette kød kommer til at smage helt vildt godt – så glad som han er, når han i dag rejser videre. Jeg lader kuglen gå og træffer ham perfekt lige i blinken! (Øverst i hjertet/nederst i lungen) det er anden gang jeg gør det i denne skov, et helt perfekt skud på ca.62 m, som med sikkerhed øjblikkeligt får dyret lagt ned. Der er bare SÅ gode muligheder for at få et godt anlæg og udsyn fra stigen, dog står jeg ofte op oven på ryglænet, da jeg da har bedre udsyn! Han falder lige ned i skudet og spræller en kort stund, så er der ro på og fuglene synger atter i mit øre og jeg mærker blodet suse, samt at jeg jo stadig er syg – det havde jeg helt glemt! Jeg er julblende glad, trods sygdom med feber og hovedpine, lykkedes det mig alligevel at få min sommerbuk. Da jeg når tilbage til min Jagtherre, som ligger i sengen spørger han mig – :”ramte du ham? “ (han hørte skuddet).

Mig:”jaaaaah…weeeee…!” (Jubel). Og han smager helt sikkert rigtig godt!

Så fattede jeg trillebøren og hentede ham, huha han var tung, da jeg skulle løfte ham op selv i min feberrus, her fortrød at jeg ikke havde taget vægten med denne gang. Hundende var godt tilfreds med bukken, de fik masser af ben og kraniet røg en tur i myreturen, de er så gode til at rense dem for mig, så er der lidt tilbage til naturen. Ræven fik skindet, de eneste rester som var tilbage efter min partering og fordeling af hundeben af skroget.

Jeg takker naturen for at skænke mig denne smukke buk, og spreder hermed budskabet – “Man kan godt gå på jagt, selvom man er syg” man skal bare sørge for at hvile på ALLE andre tidspunkter af døgnet.