Fællesjagt nr. 1 – Stoholm
I går lørdag, var jeg så umådeligt heldig, at jeg blev inviteret til min første “fællesjagt” nogensinde! Med riffeljagt til “dessert” i noget af det smukkeste landskab i Danmark. Det var en helt fantastisk oplevelse! WAW…!
Jeg tilbragte en HEL dag med de sødeste jægere, med stor tålmodighed og hjertlig modtagelse af en spritny – hagl- jagt – jæger som mig. Som “tak” kreerede jeg aftensmaden til Jagtlederen som havde indbudt mig (røget rådyrfilet i to versioner) – det var super hyggeligt.
Tænk engang, at være SÅ heldig, at der er nogle som tænker på at tage en “nyjæger” som mig i hånden og i den grad byde mig velkommen og lære mig SÅ meget om det at jage på en fællesjagt.





