Sikahind

En dejlig dag i Januar, inviterer en sød jagtven mig på jagt i hans skov, han har både vildtlevende Rådyr, Dådyr, Krondyr samt Sikadyr. Der ud over har han dyr i et kæmpe stort hegn i en dyrepark, så jeg har rig mulighed for at nedlægge et dyr, som vi kan nyde smagen af.Jeg glædes over nyheden, tænk at jeg må besøge ham og dele en spændende jagtoplevelse med endnu en ligesindet jagtven.

Jeg tager afsted på den lange rejse til den anden ende af det Danske land. Vi mødes i Aarhus og jeg kører med ham over vandende. Vi ankommer om aftenen og nyder en aftenstund med masser af snak om jagt og natur. Om morgenen skal vi så på jagt sammen. Jeg får en super smuk plads inde midt i den store skov, med sø-udsigt, samt frit udsyn over en smuk lavning med et vandløb i bunden. Det er ren idyl, jeg nyder hvert sekund i naturen, som et trylleslag glider solen frem imellem træerne, samtidigt med at der kommer tre rådyr løbende. Jeg nyder synet og griber ikke til riflen, da de løber alt for hurtigt, til at jeg kan nå at lægge an, i stedet for sidder jeg helt stille og betragter deres morgentur.

Min Jagtherrer skriver til mig at der er 4 dådyr på vej hen imod mig, jeg venter spændt – HELT klar til at få en spændende mulighed. Desværre er der andre end os jægere, som nyder at være i skoven, når vejret er smukt. To gående skræmmer dyrene væk og jeg tænker, at jeg godt kan forstå at de går tur her netop i dag. og  Jeg bliver samlet op af Jagtherre i Landroveren og vi kører til et andet område, hvor vi ved at der går Sikavildt, jeg bliver sat af og lister i tårnet i håb om at se vildtet i solen.

Jeg får en fin rå for, som løber rundt i skoven, men jeg kan desværre ikke få hende til at stå stille, så jeg opgiver at skyde hende. Ca. 1 ½ time før lukketid bliver jeg hentet og vi kører ud med ATV i dyreparken og jeg får lov til at opleve dåvildtet løbe rundt – hvilket smukt syn! Jeg bliver sat af ved et stort tårn, som står inde i skoven.

Jeg når lige at få sat mig til rette, da de første Sikadyr kommer frem, stille og roligt går de frem mod lysningen foran mig. Jeg ser i øjenkrogen, en flok mere, hvor en stor hjort får øje på mig i tårnet. Jeg sidder HELT stille og kniber øjnene sammen, så mine øjenhuller ikke synes for tydeligt for hjorten. Jeg sukker ved synet af det utroligt smukke dyr. WAW

En hind fra den anden flok går frem foran de andre og jeg lægger min Saur A101 XTA 308 win i skulderen og placerer krydset midt på bladet ca. 80 m fremme. Hun står helt stille og jeg sender kuglen mod hende og hun lægger sig straks ved anslaget. Jeg venter….så løber flokken og hun løber haltende med. Jeg føler mig usikker på om jeg har ramt hende godt nok. Jeg skriver til Jagtherre, som ankommer i ATV kort tid efter. Jeg er meget nervøs og vi går rundt i lang tid, ser tydeligt sweiss, men ikke noget dyr. Jagtherre ringer efter Sweisshundemanden og de ankommer ca. 20 min. Efter. Han genkender mig sjovt nok, da han ser mig (han har set mig på FB, det er ikke første gang det sker for mig og det er da lidt hyggeligt, sådan at møde folk i virkeligheden).

Vi går alle sammen efter hunden, som er en meget smuk Tysk ruhåret ved navn ”Sika” Hun er hurtigt på sporet af dyret, da vi henviser hende sweiss. Ca. 300 m fra skudsstedet ligger dyret. Jeg jubler højt og takker sweisshunden og hendes hundefører!

Jeg krammer lettet min jagtherre og takker ham for oplevelsen.

Mændende går ned til bilerne og jeg bliver ved mit nedlagte dyr for at tage et billede og en stump video for at gemme mindet.

Vi får dyret fragtet til slagtepladsen og jeg får parteret kødet. Ved hjemkomst til Bondegården, parterer jeg resten af dyret og derefter tilbereder jeg et stort stykke, af den ene filet og vi får spist den første bid af Sikadyret, drikker en god Fransk Saint Émilion dé gran cru rødvin til –  det smager himmelsk. I toget hjem har jeg 4 poser med hhv. kød, skind og hovedet og ben fra mit nedlagte dyr. På ryggen bærer jeg min riffel, så jeg må sige at de kiggede noget, da jeg entrérede toget mod Aarhus.

En dame spurgte mig om jeg havde været på jagt? Jeg svarer glad og stolt :”Ja jeg har skudt en Sikahind vil du se hendes hoved” hvortil hun forfærdet svarer:”NEJ TAK” du kan tro at hendes familie, som rejste sammen med hende grinte stort. HAHA….!         

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *