Hugin – En stor pladsbuk Altid på farten!

Skudt på 70 m. 4 min efter åbning

Hugin – En stor pladsbuk Altid på farten!

Jeg sidder i stigen en tidlig morgen, det regner og er småkoldt, jeg har ingen dyr set endnu på jagten, men min jagtherre har set en del – heldige asen siger jeg til ham. Jeg sidder helt stille i stigen, pludselig hører jeg en hvislen inde fra skoven bag mig. Jeg kigger ned og betragter en fin lille velskabt og smuk 6 ender, på sin rolige morgentur. Han går 2 m under mig, på en veksel skabt af dyrene. Jeg betages af synet og griber roligt min elskede Sauer riffel. Med langsomme bevægelser lægger jeg den til den rigtige side. Han stopper op! Kigger mig direkte i øjnene, nu er han ca. 10 m fra mig og vi fastholder begge blikket – stirre-konkurrence. Jeg kan ikke bestemme mig for om jeg skal lægge riflen i skuderen når han kigger væk, satse på at han ikke ser mig lægge an, eller bare nyde synet og lade ham gå. Jeg beslutter mig for det første, selvfølgelig opdager han mig straks og lunter op ad stien og jeg ser hans bagende – snydt for kød, men beriget med oplevelsen af at kigge en smuk buk lige i øjnene i et helt minut! Jeg kunne have skudt ham bagfra, men vælger ikke at gøre det, der skal nok komme en bedre mulighed. Om aftenen sidder jeg i en anden stige, det er flot opklaring efter en dag med regn og jeg hører et skud meget tæt på! BANG ! Så bliver der en frygtelig larm af smælden – “nogen” er meget vred…! Straks tænker jeg på om naboen mon er blevet beriget med min smukke 6 ender, eller måske endda den helt store som jeg ved bor i denne del af området, jeg går i seng i uvished – helt uvidende om, at jeg næste dag får vished.

Nu er det næste morgen. Jeg er just lige kravlet op i stigen og har sat riflen, løfter blikket og ser straks at der står et stort dyr fremme på stien. Han står med siden til helt perfekt! Jeg griber riflen og lægger den godt ind i skulderen. Han er gået et skridt frem, jeg tænker at skal det være – skal det være nu..

BANG! lyder skuddet og jeg ser ham falde lige ned og sprælle, derefter ligger han helt stille. WAW…! JUHUUU jeg har skudt en stor buk! Jeg giver besked til jagtherre om hændelsen – fortæller at det ikke er et lille dyr (den smukke 6 ender) men en anden meget større buk. Han kommer hen til mig i stigen og vi går sammen op til bukken. Han er stor og fin, ligger og er ramt helt perfekt i den øverste del af hjertet (blinken), samt i lungen. Vi betragter ham og så sker der noget pudsigt, Jagtherren ser at der er et grimt sår på den øverste del af bukken, over skudrene, så ser jeg et snitsår på den ene flanke. Vi regner straks ud, at skuddet fra i går var ment på at træffe ham, man da det var en meget usikker skudvinkel (forfra og ned) har jægeren haft meget ringe chance for at dræbe bukken, derimod har han såret ham grimt. Han ligger i en rød ring af blod, som om han er fortryllet! Jeg takker både Diana og Njord for ham.

Jeg er meget glad, både for at have skudt min højeste opsats nogensinde, men nok meste af alt for at have hjulpet et skadet dyr, til ikke at lide mere – samt endnu engang at have en jagtoplevelse i kroppen og kød med hjem! Jeg takker Jagtherre for den store flotte buk, han skynder sig lige ned og hente hans egne største opsatser, for lige at tjekke om jeg mon, havde skudt en større end ham i skoven – jeg holder vejret – pyha det har jeg heldigvis ikke.

Jeg har besluttet mig for at han skal på væggen, lige som min første buk Loke, skal han hænge og pryde mit hjem, med hans historie og smukke krop. Han hedder Hugin fordi at jeg har set ham før, jeg har siddet i samme stige i efteråret og betragtet ham i fuld firspring, hvor han altid stormede rundt – næsten fløj afsted for at opsamle information hvad der sker i hans distrikt, om livet i skoven – thi han var en sand pladsbuk som er en plads værdig på min væg!